Om os
Jewel Concepts startede i Holland i 2009. Vores håndlavede og helt unikke smykker får stor emotionel værdi for den, der bærer dem – fordi vi kan forsyne smykket med et finger-, fod- eller poteaftryk. Gennem de sidste 15 år har den hollandske ejer af Jewel Concepts udviklet en særlig metode til at indarbejde et aftryk i deres store udvalg af smykker. Metoden er deres bedst bevarede hemmelighed. Alle kunder modtager et certifikat med en kopi af fingeraftrykket, hvor det er vist hvilken del af aftrykket, der er brugt i smykket. Vi bruger fingeraftrykket i forhold 1:1. Du kan derfor sammenligne kopien på certifikatet med det smukke resultat af aftrykket på smykket.
Smykkerne bliver lavet i Holland i massivt guld eller sølv. Udover fokus på kvalitet, autenticitet og personlighed, så er innovation til stadighed vigtig hos Jewel Concepts, der hele tiden søger og udvikler nye ideer. Serien ”Portrait” er blot et eksempel.
Hvis du kunne tænke dig noget specielt med fingeraftryk, fodaftryk eller poteaftryk og du ikke kan finde det på webshoppen, så kontakt os endelig med din ide på telefon eller mail.
Vi har et stort udvalg af smykker, der ikke vises på vores webshop. Vi kan for eksempel lave manchetknapper med aftryk og vi har et større udvalg af vielsesringe i guld (også i rosa guld). I dialog kan vi sammen finde ud af, om vi kan dække dit eller jeres behov. I nogen tilfælde kan vi tilpasse et smykke eller lave et helt nyt, så det passer bedre til det, du/I har i tankerne.
For at få et aftryk på smykkerne, skal du købe et aftrykssæt under ”Tilbehør” – til enten finger-, babyfod- eller poteaftryk. Har du et egnet aftryk i forvejen, kan vi sandsynligvis også bruge det i stedet.
Når du ønsker en ring eller ringe, så kan vi sende ringmål (plastikringe, så du kan finde den rigtige størrelse) sammen med et aftrykssæt. Hvis du køber aftrykssættet sammen med dit smykke, er aftrykssættet tilmed gratis. Når du har bestilt dit smykke, kan du sende aftrykket til vores infomail. Aftrykket skal vi modtage som .jpg i høj kvalitet – det betyder en fil på ca. 1 MB. Billedet kan du tage med din mobil i et lyst rum. Vi sørger derefter for at dit billede bliver sammenkædet med din bestilling. Det er altid gratis at få 2 gange 10 tegn graveret på bagsiden af et smykke. Der er er plads til et navn (10) og en dato (10) på de fleste smykker.
Pengene på din bestilling på webshoppen trækker vi først, når dit smykke er produceret og på vej til dig. Det tager ca. 5 uger fra komplet ordre til modtagelse af dit smykke.
Jewel Concepts Denmark
Kontor- og leveringsadresse
Videnparken Trekantsområdet
Vesterballevej 5
7000 Fredericia
M +45 20632030
[email protected]
DK21339245
Du handler med en dansk virksomhed.